Lillesøsters fine trøje med peplum-skørt er strikket i en blød blanding af bomuld og silke fra Cewec. Trøjen strikkes i et stykke oppefra og ned, så den er supernem – også selv om du måske er begynder. Opskriften er i 3 størrelser.

Retstrikket babytrøje med peplum
Str. 3/6 – 9/12 -18/24 mdr.
Det skal du bruge: 2-3-4 ngl Papyrus (78 % bomuld/ 22 % silke) fra Cewec. Rundpind nr. 4. 4 små knapper.
Mål:
Overvidde: 52-56-60 cm.
Hel længde: 23-25-27 cm.
Strikkefasthed: 21 m = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Strikketip 1: Slå om = en udtagning.
Strikketip 2: Tag 1. m løs af på alle p, og strik sidste m dr r, så får du en pæn retkant.
Trøjen strikkes oppefra og ned og frem og tilbage på rundpind.
Slå 44-52-60 m op, og strik 3 p retstrikning.
Fortsæt i retstrikning og udtagninger således:
1.p (retsiden): 9-10-11 r (= venstre forstykke), slå om, 2 r, slå om, 2-4-6 r (= venstre ærme), slå om, 2 r, slå om, 14-16-18 r ( = bagstykket), slå om, 2 r, slå om, 2-4-6 r (= højre ærmer), slå om, 2 r, slå om, r til de sidste 3 m, slå om, 2 r dr sm, 1 r (= højre forstykke med et knaphul).
3.p: 10-11-12 r, slå om, 2 r, slå om, 4-6-8 r, slå om, 2 r, slå om, 16-18-20 r (= bagstykket), slå om, 2 r, slå om, 4-6-8 r (= højre ærme), slå om, 2 r, slå om, 10-11-12 r.
5.p: 11-12-13 r, slå om, 2 r, slå om, 6-8-10 r, slå om, 2 r, slå om, 18-20-22 r, slå om, 2 r, slå om, 6-8-10 r, slå om, 2 r, slå om, 11-12-13 r.
Fortsæt med disse udtagninger på hver retsidep, til der er 48-52-56 m mellem bagstykkets udtagninger (huller), OG der samtidig strikkes 1 knaphul på hver 20. p/ hver 10. retrille (se 1. p). Slut med en vrangsidep.
Nu deles arbejdet til krop og ærmer således (sæt evt. mærketråde):
28-30-32 m (= venstre forstykke), 40-44-48 m (= venstre ærme), 52-56-60 m (= bagstykke), 40-44-48 m (= højre ærme), 28-30-32 m (= højre forstykke).
Venstre ærme: Strik m fra venstre forstykke, og bryd garnet.
Slå 2 m op, strik venstre ærmes 40-44-48 m, og slå 2 m op. Strik 16 p ret (8 retriller), luk elastisk af fra retten.
Strik højre ærme på samme måde.
Sy ærmesømmene sammen med madrassting.
Strik trøjen færdig således: sæt garnet til ved venstre forstykkes slutning (der hvor garnet blev brudt tidligere), og strik 4 m op under ærmet, fortsæt over bagstykkets m, strik 4 m op under højre ærme, og fortsæt over højre forstykke (=112-120-128 m).
Strik 3-4-5 cm ret lige ned. På næste p tages ud til peplum således: 6 r, slå om, * 2 r, slå om *, gentag fra * til *, til der er 6 m tilbage, 6 r.
Strik lige ned, til hele trøjen fra midt på skulderen måler ca. 23-25-27 cm. Luk elastisk af fra retten.
Hæft enderne, og sy knapperne i.
The post Retstrikket babytrøje med peplum appeared first on susanne-gustafsson.dk.