En god gammeldags hagesmæk kan ikke undværes, og det er en rigtig sød og overkommelig gave til den nyfødte. Eller måske går du amok og strikker 3-4 stykker i forskellige fine farver. Knaplukningen i nakken får hagesmækken til at sidde, som den skal, og den strikkes i blød økologisk bomuld, som kan vaskes igen og igen og igen… Find forhandler på Onion.dk
Strikket hagesmæk med knap
Str. baby
Det skal du bruge: 1 ngl Onion Organic Cotton (50 g), pinde nr. 3 og 1 knap.
Strikkefasthed: 24 m & 32 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.
Slå 52 m op, og strik 6 p ret, idet sidste m strikkes vr på alle p og første m tages løs af på alle p.
Fortsæt i strukturtern og retbort således:
1. og 3. p (vrangen): 1 r løs af, 3 r, * 4 vr, 4 r *, gentag fra * til *, og slut med 4 vr, 3 r, 1 vr.
2. og 4. p: 1 r løs af, 3 r, * 4 r, 4 vr *, gentag fra * til *, og slut med 7 r, 1 vr.
5. og 7. p: som 2. og 4. p.
6. og 8. p: som 1. og 3. p.
Disse 8 p danner mønster og gentages, til der er 13 rækker tern i alt. Fortsæt i mønster, men strik 5 p ret over de midterste 28 m. Luk derefter af for de midterste 20 m, og strik hver side op for sig, idet der strikkes 4 m retbort i hver side som hidtil, men tag samtidig 1 m ind på hver 4. p inden for kantm i hagesmækkens yderside, til der er 8 m igen. Strik 8 p ret lige op, og luk af.
Strik den anden side op på samme måde, men modsat og med et knaphul, når der mangler 4 p således: 1 r løs af, 2 r, luk af for 2 m, 2 r, 1 vr. På næste p slås 2 nye m op over de aflukkede. Sy knappen i.
The post Strikket hagesmæk med knap appeared first on susanne-gustafsson.dk.