Quantcast
Channel: Susanne, Author at susanne-gustafsson.dk
Viewing all articles
Browse latest Browse all 203

Strik uldne bermudashorts til baby

$
0
0

Baby skal da være varm om måsen, og det er der ingen problem i med de små ultralette og tynde korte bukser i tynd, fin uld, som er ideelle udenpå en body eller strømpebukserne. Højlandsulden fra Garnudsalg.dk kommer fra et vindmølledrevet skotsk spinderi, der fremstiller garn med et minimum af miljøbelastning. Strikkeopskriften er i 3 str. fra ca. 3 måneder til ca. 18 måneder. Se opskrift på blusen, der passer til.

Strikkede, stribede bermudashorts til baby
Str. 3/6-9/12-15/18 mdr.

Det skal du bruge: 50 g Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg.dk i hver af farverne kitgrå og isblomst, pinde nr. 2 ½ og 3 ½. Smal blød elastik til taljen.

Mål:
Taljevidde: 48-52-56 cm.
Indvendig benlængde: ca. 4 ½ cm.

Strikkefasthed: 24 m & 32 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få et rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Strikketip: Tag 1 r ud = saml lænken op før næste m, og strik den dr r.

Bukserne strikkes i 2 dele, som sys sammen midt for, midt bag og i skridtsømmen.

Slå 58-62-68 m op på p nr. 2 ½ med kitgrå og strik 9 p glat (begynd med 1 vr-p). Strik 1 p r på vr-siden, og strik yderligere 10 p glat. Skift til p nr. 3 ½, og strik buksedelen længere bagpå således:
Strik 6 m, vend, og strik tilbage, idet 1. m tages løs af.
Strik 12 m, vend, og strik tilbage, idet 1. m tages løs af.
Strik 18 m, vend og strik tilbage, idet 1. m tages løs af.
Strik 24 m, vend, og strik tilbage, idet 1. m tages løs af.
Forsæt nu i glat og striber over alle 58-62-68 m således: 2 p isblomst, 2 p kitgrå.
Når det stribede stykke fortil måler 15-16-17 cm, tages ud til skridtkile på retsiden således:
1.p: 2 r, tag 1 r ud, r til de sidste 2 m, tag 1 r ud, 2 r.
2.p: 3 r, tag 1 r ud, r til de sidste 3 m, tag 1 r ud, 3 r.
3.p: 4 r, tag 1 r ud, r til de sidste 4 m, tag 1 r ud, 4 r.
4.p: 5 r, tag 1 r ud, r til de sidste 5 m, tag 1 r ud, 5 r.
5.p: 6 r, tag 1 r ud, r til de sidste 6 m, tag 1 r ud, 6 r.
Luk 6 m af i hver side til skridtkilen.
Strik 4 p (slut med en stribe i isblomst), idet der tages 1m ind i hver side på hver 2. p. Skift til p nr. 3 ½ og kitgrå, og strik 10 p glat. Luk elastisk af til rullekant.

 

Montering: Sy bensømmene sammen, men tag højde for, at det nederste stykke ruller om til retten, og sy skridtsømmen sammen. Fold halvdelen af taljekanten om til vrangen, og sy den fast med lette sting, men lad en åbning stå midt bag. Træk elastik igennem åbningen og løbegangen, og sy elastikenderne sammen. Sy åbningen i taljekanten sammen. Pres forsigtigt bukserne fra vrangen.

 

 

The post Strik uldne bermudashorts til baby appeared first on susanne-gustafsson.dk.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 203

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794